Kjoleguiden
Er du begyndt at overveje, hvad du skal have på til årets udgave af “Most Wuthering Heights Day Ever”? Hvis du ikke kan få fat i en rød kjole, så går det også med en rød t-shirt. Der er plads til alle – uanset, hvor man lægger ambitionsniveauet. Mindre kan gøre det! Mere er også en mulighed! Her er nogle muligheder:
- Rød kjole
- Sort tørklæde
- Strømpebukser
- En choker (halssmykke) med rose
- Rose til håret
- Paryk
- Sminke
Grafikken giver dig inspiration til “den fulde pakke”.”


Prøv genbrug, facebook eller tag chancen og se om der er noget i Kjole-biblioteket?
Er du ferm på fingrene, så er det bare om at finde symaskinen, snitmønsteret og saksen frem. Du kan også være heldig at finde en god kjole i den lokale genbrugsbutik.
I vores Facebook-gruppe kan du også være heldig. Måske er der én, der ligger inde med den kjole, som du lige mangler.
På selve dagen er der ofte nogle, der har en ekstra rød kjole med. Hvis alt andet fejler, så find det bedste bud, du har i klædeskabet (måske bare en rød t-shirt), og duk op – måske er der en kjole i kjolebiblioteket, der passer dig.

